Mørket bag overfladen
løgnen
der åbner sin afgrund i Rema 1000 en helt almindelig
onsdag
suget
da det går op for mig at løgnen er altomfattende
at bedraget er
og den grønøjede langsomt spiser
fortærer de sidste rester af fedt og bindevæv rundt om mine
knogler
kaster mit hjerte ud
efterlader det i en pøl pulserende på gulvet i Rema 1000 på
Indre Ringvej
en helt almindelig onsdag aften
det størknede blod efter lukketid
mit venstre hjertekammer på gulvet ved kassen
selv ligger jeg og ryster et sted mellem de ristede løg og de
sure drueagurker
smerten over at skaden er alt andet end overfladisk
bevidstheden om at dette gør mere ondt end tabet af Mette
min søster
der er død
og som døde den 1. oktober år 2009
i en seng på første sal i et lille hus på en vej i Svendborg
M svigtede ikke
universet gjorde
men M svigtede ikke
det gjorde hun ikke
hun brød ikke tilliden
døde bare
forlod os
men jo: også det føltes som om noget for altid blev
aborteret
revet ud
erindringen
der umuligt kan erstatte den levende krop
hånden
man holder i sin
ansigtet mod din skulder
M nægtede at gå gennem døde dage
*
Moloch siger: »nu suger jeg marven ud af din rygsøjle
nu sidder jeg på dig som en tæge
nu suger jeg dig ud til du ikke kan mere
du har ikke en chance«
Og så svarer jeg: »pis af med dig
skrid
du gør mig intet godt
jeg hader dig
dine blå øjne
din skæve
arrede tud
dine buskede bryn
din floromvundne kæft
jeg hader din ludende gang
dine daskende svømmearme
din indadvendte røv
dine floskuløse analyser
roserne i din kæft
hader jeg«
*
Var bedraget allerede begyndt på det tidspunkt
spørger jeg mig selv nu den 4. september 2018
havde du indledt dit hemmelige forhold
eller var det først i dagene efter koncerten
at alt begyndte at skride?
*
Det er lørdag eftermiddag
Laura v ores ældste barn og eneste datter
er på vej hjem fra Kreta
hun er her om et kvarter
hendes svigerforældre kører hende til døren
du går amok på mig i køkkenet
råber og skriger
jeg har haft et af mine sortsynsanfald
et kvarter med begsort mørke og brok
de endeløse fremtidsdiagnoser apokalypsepsykoser
frastødende muligvis uudholdeligt
jeg er fuldkommen bøjet ind i mig selv
kun raseriet vreden s elvmedlidenheden står tilbage
det må
for andre
være umuligt at kapere dette groteske grænseløse mørke
pludselig eksploderer du i raseri
Anders begynder at græde
han sidder i stuen og ser fjernsyn
vores sekstenårige søn
»Det mindste I kunne gøre
var da at tale om det«
han er seksten år gammel
han taler gennem tårer.
Skaden er uoprettelig
tænker jeg nu i kælderen ved skrivebordet
alt det
jeg gør forkert
har gjort forkert kommer til at gøre forkert
al den smerte
jeg forvolder
har forvoldt kommer til at forvolde.
*
Vandet klart helt gennemsigtigt brandmandsfrit
svømmede langs bunden dykkede tre gange
den glidende bevægelse gennem det iskolde vand
tredje gang jeg gør det fører det til svimmelhed
hjernen ligesom stivner retningssansen og balancen
svigter
en forbigående udfrielse fra alt det
vi så stolt promoverer og bilder os ind at være
jeget må omtrent være den mest overvurderede instans i
verden
bare en skam at man ikke kan svømme det væk.
I disse dage læser jeg Luthers skrift »De servo arbitrio«
i tysk oversættelse
Luther ved om nogen
at alt er intet
at mennesket
lever med hovedet oppe i sin egen røv
at jeg gør.
Jeg bader aldrig med tøj på
i hvert fald ikke om vinteren
ingen fare for at mit lem vækker opsigt
mit minimale lem
mit minimale selv
min enorme afsked.
*
Der er tider og steder så mørke
at jeg ikke kan overskue at opsøge dem igen
hændelser
der trænger sig på
som nægter at forsvinde
overvejer et kort øjeblik i 7-Eleven-kiosken på banegården i
Fredericia
at købe julenummeret af »Bike«
tyskernes bedste mountainbikemagasin
der er en anmeldelse af Radon Carbon Slice med
140 millimeter vandring
bladrer hurtigt magasinet igennem
en fotoreportage fra Patagonien i Chile
vulkaner sneklædte bjerge
der er også en reportage fra Fuerteventura
man kunne tænker jeg købe bladet
man kunne købe den nye Radon Carbon Slice med
140 millimeter vandring
pakke rygsækken rejse til Fuerteventura
til Chile Patagonien
glemme at man om lidt skal holde foredrag til
et Løgstrupseminar på AU.
Man kunne læse i toget
hvis ikke i »Bike« så i Hans-Jørgen Schanz’ lille fine bog
om ånd
eller »Nachmittag eines Schriftstellers« af Peter Handke
den ligger også i tasken smuk & indbydende
Suhrkampudgave
man kunne repetere pointerne en gang til
motiverne er mange utallige
det drejer sig om at der er et sted i erindringen
som jeg har opsøgt for tre dage siden
at der er et sted i erindringen
som jeg sammen med dig og vores terapeut opsøgte for tre
dage siden
et sted i bevidstheden
der er så smertefuldt
at jeg ikke ved om jeg tør gå derhen igen.
*
Du føler dig fravalgt
kan jeg mærke
føler at jeg ikke vil dig og børnene
men sådan hænger det ikke sammen
jeg kan godt forstå
at du kan komme frem til det resultat
at det bliver din tydning af min adfærd
af det jeg siger gør.
Stormen raser udenfor
stormen raser indeni
tolv sekundmeter fra sydvest
Storebælt stod i et med himlen tidligere på dagen
efter dage med overskyet og vindstød af orkanstyrke
pludselig opklaring ved totiden
trådsol gennem de lavthængende mørkeblå skyer
tjørnehækkens orange glød
jeg går alene med dig og Atman langs havet i stormen
vi standser flere gange for at give hinanden et knus
holder længe om hinanden
står med hinanden i armene på den stenede strand.
*
Du havde en anden mand
du havde set en anden mand
få dage før jul
»var det«
jeg spørger bare
»overhovedet mig
der fik det knus på stranden?«
Jeg elsker dig
hvis ikke jeg havde været så heldig at få min familie
var jeg endt i et endimensionalt mørke uden exit
som kældermenneske krøbling
og nu følelsen af at leve i periferien af de andre
som altid
jeg har sovet i shelter de sidste to nætter
havets brusen i baggrunden
havet
der vugger mig i søvn
et sindbillede
har jeg tænkt
et sindbillede på min ubodelige ensomhed
et sindbillede
har jeg tænkt
på min lykke
lyden af havet
kærligheden
taknemmeligheden
Anders
der pludselig sidder i stuen og læser
Sejr
der helt sikkert bliver højere end mig
Laura
der falder mig om halsen
da vi ankommer sent om aftenen den tre og tyvende
Thorbjørn
der falder sin fætter om halsen.
Anders
der sidder og læser i stuen.
Anders Laura Sejr Thorbjørn
Dig & mig.
*
Filmen kører uafbrudt
jalousien ætser
rister steger udraderer
kærligheden:
tankerne på det
der føles som et altomfattende bedrag
det totale svigt
din flugt fra alt det
der gør ondt:
børnene
der bliver store
alderen
der trykker
manden
der sukker
din flugt fra hverdagens gentagelser
din flugt fra døden
i sidste ende et desperat forsøg på at unddrage sig døden
udskyde den
ved at sole sig i en anden mands tilbedelse
ved at opsøge et sted uden for det virkelige
ved at tage ophold i et rum
hvor jeget
denne paradoksale dobbeltbevægelse
skydes ind i en anden dimension ved udelukkende at være i
kredsløb om sig selv
hvorfor kan jeg ikke bare tilgive det
trække på skuldrene forstå og forsone
hvorfor ender jeg hele tiden med at være krummet ind i
mig selv
hele tiden træder jeg vande
disse dobbelte dagsordner
løgnene hemmelighederne gemmestederne
*
Sidst på eftermiddagen kører jeg den sædvanlige tur
de første fem og tyve kilometer fra den ene hvide by til den
næste
Sedella
Salares
Canillas de Albaida
Árchez
Cómpeta
til sidst den lange nedkørsel mod Vélez-Málaga
følelsen af frihed
når man hamrer ned ad et bjerg med Middelhavet foran sig
i udkanten af Vélez-Málaga sætter jeg mig på en café
og bestiller en cappuccino
mælken er skoldhed
koppen sølet til af overløbet skum og kaffe
servitricen sur og tvær
men fuck det
tænker jeg
drikker kaffen og stiger på cyklen igen
på vej ud af byen begynder det at regne
sorte skyer trækker sammen
de vælter frem bag La Maroma
det ene lyn efter det andet flænger himlen
i skellet mellem himmel og jord
mellem bjerg og fladland
lyn på lyn på lyn
efterfulgt af øresønderdøvende tordenskrald.
Halvvejs oppe slår regnen om i hagl
hagl på størrelse med en dansk enkrone slår ned fra himlen
jeg ved ikke hvorfor
men jeg tænker straks på de ti plager
dette er straffen
tænker jeg
straffen for al min vrede min destruktionstrang
min manglende vilje mit manglende mod
dette er straffen
tænker jeg
dø kan jeg ikke få lov til
i stedet tilskikker Gud mig disse stenhårde hagl
i stedet hamrer han hagl i hovedet på mig
jeg skal hamres helt ned i helvede af hagl
ydmygelserne er åbenbart ikke slut endnu.
